EFTERSKRIFT
af
Michael Borries

Jeg har indskrevet denne bog af min morfader G.V. Th. Borries sådan, at denne stamtavle ikke skulle forsvinde for eftertiden, ligesom forfatteren, tilegner jeg denne bog til min søn, Oscar Borries.

Jeg er dog ikke helt enig med min morfader i hans betragtninger om familiens oprindelse, idet jeg finder at disse betragtninger er »et barn af sin tid«. Man kan meget vel forestille sig, at det ikke var helt ønskværdigt, at nedstamme fra en tysk familie, til og med en adelsfamilie, i 1943 hvor bogen påbegyndes alt mens verdenskrigen, med Tyskland som hovedaktør, raser lige udenfor døren. Det forekommer mig også, at der ofres for megen tid og ord på forklaringen om ordet »NOBILI« “Nicolaus Borries tituleres i sin dissertation fra 1734 således: »NOBILI ET EXIMIO  DOMINO  CANDIDATO«, og  adjektivet  nobilis er taget  som  bevis  for, at doktoranden var adelsmand.” ( se side 13 ) det mener jeg kunne gøres mere elegant og lettere ved at tilføje 3 ord nemlig: »Det fik alle« og ikke bruge ca 5 sider på en, dog interessant forklaring.

Ligeledes finder jeg det bemærkelsesværdigt, at en hr. “Børgesen” i en alder af blot 22 kommer ud af intetheden og køber en af de største og bedst beliggende bryggergårde lige midt i hjertet af hovedstaden. Denne Nicolaj Børgesen skal være søn af en Börge Börgesen, der ernærer sig ved at garve skind i Vestergade og Børge Børgesen er tilsyneladende meget rig, men fader Børgesen har ingen søskende hvilket er noget usædvanligt i en tid hvor sædvanen er at familier består af 7-13 børn. Af bogen ser vi også tydeligt, at det at være enebarn må have været noget helt unikt i 1648/49, idet f.x. Nicolai Børgesen selv har 15 søskende. Men det er netop dette køb der lægger grunden til at den danske familie Borries ikke kommer fra en hr. Børgesen i Vestergade men fra familien von Borries i Minden i Tyskland.
Der findes ganske rigtigt en Börge Börgesen, feldbereder i Nicolais liv men denne står fadder til ham ved hans dåb, han er altså fadder ikke fader, hvilket giver anledning til forvanskningen at denne skulle være fader, men dette er altså ikke rigtigt.

Lægger man derfor til grund at “Stamfaderen” ikke er stamfader men at hans fader kommer fra familien von Borries i Minden, begynder det hele at falde lettere på plads, Det ligeledes let at forestille sig, at von Borries familien har skabt kontakten til Hoffmann, Nicolai’s (Nicolaus) senere lærer under medicinstudiet, mens hans stedfader skaber forbindelsen til det senere job på Rügen.

I min morfaders bog (på side 17 nederst) nævnes da også en tidligere Borries nemlig en Brygger Jacob Borries, citat :
Efter hvad der således nu kan fastslås om vor families stamfader, siger det sig selv, at den tyske stamtavles før citerede oplysninger om generation A: Brygger Jacob Borries må være urigtige fra ende til anden. Bryggerens fornavn var ikke Jacob, men Nicolaj, hans efternavn ikke Borries, men Börgesen, hans dødsår ikke 1728, men 1712, og at han skulle været »im vorstand den deutschen St. Petri Kirche« i 1715, er udelukket, da han var død tre år forinden.

Det at den tyske stamtavle angiver en Jacob Borries som forbindelsen til von Borries familien affærdiges, fordi min kære morfader ændrer et dødsår fra 1728 til 1712 for at få sin teori til at passe, men men det er ikke Jacob der dør i 1712 med derimod hans søn Nicolai der dør i en alder af kun 33 år, dette gøres ca. 230 år efter Jacobs død og med verdens krigen i fuld flor, man må dog mene at de der var tættere, rent historisk, kan have vidst bedre og ligeledes var upåvirkede af nutidige hændelser
Er det Jacob der køber bryggerigården til sin søn, Nicolai for 2.200 rigsdaler den 7 maj 1701 kommer der pludselig fornuft i historien og det passer også bedre når man senere læser (se evt. 19) at Nicolai den 22 juni samme år løser borgerskab som brygger altså efter dette vigtige køb.

Der er også lidt rod i disse fornavne der omtaler som Nicolaj  (fader) og Nicolai (søn og stamfader, den senere Nicolaus) altså det faktum at begge har samme fornavn men det kan meget vel skyldes at dokumentationen her ca. 250 år senere er lidt svært tilgængeligt.

På side 30 funderes over hvorfor Nicolai(Nicolaus) Børgesen jr. ikke bliver brygger som sin fader og stedfader, der drages den slutning at han og stedfaderen nok ikke var på bedste fod og han derfor rejser til Flensborg for så siden at blive læge på Rügen. Men det har nu nok forholdt sig anderledes med forholdet til stedfaderen idet navnet Schlichtkrull er meget udbredt i og omkring Greifswald og på Rügen, så når Nicolai drager til Tyskland sker dette ikke i trods og ikke fordi han er i opposition til stedfaderen, men netop pga. stedfaderen og hans nære forhold til denne egn, idet stedfaderen giver Nicolai (Nicolaus) alle de kontakter han skal bruge for at skabe sig en karriere, der udvikler sig rigtigt fint for ham, så hr. Schlichtkrull  har ikke været en hr hvem-som-helst men har haft rigtigt gode forbindelser til de mennesker som Nicolai Borries sendes ned til på Rügen både den nuværende læge og den adelige familie der og man aner en livlig brevveksling her.
Schlichtkrull er født i København men da både han og Niels begge er af tysk afstamning har de derfor meget sandsynligt kendt hinanden slet og ret ved et møde i København fx. via den tyske kirke der og derfor ansættes hr. Schlichtkrull på bryggeriet fordi man har en “fælles fortid” i Tyskland og derfor har et tillidsforhold og han er ikke alene dygtig han er også afholdt, han kommer altså ikke bare tilfældigt ind i dette job hvor han ender med at overtage bryggergård og kone.

Da Nicolaus ikke har den rette uddannelse giver Hoffmann ham det råd at han først tager en apotekeruddannelse, som han selv har en svaghed for, Hoffmann har måske selv fået sin uddannelse ad denne vej, eller var dette den almindelige vej at gå når man ikke gik universitetsvejen?
Derefter kommer Nicolaus tilbage til Hoffmann for at fuldføre sit lægestudie. Hoffmann er derfor ikke forbavset da den, i forhold til Hoffmann’s andre elever, noget ældre Nicolaus ankommer, nej han er ventet, hvilket jo også kan skimtes i den helt særlige interesse Hoffmann viser Niels og man aner en gensidig respekt mellem disse to personer, der meget vel kan tænkes at udspringe i 3 ting nemlig: Hoffmann’s venskab med von Borries, Nicolaus’ store flid under studierne, som Hoffmann har fulgt og med fast, men venlig hånd og har styret fra hans spæde start i apotekerlære, til forsvaret af hans doktorgrad, fordi Nicolaus har gået den samme uddannelsesvej som Hoffmann selv fulgte, altså via apotekerlære uddannelsen.

Efter endt uddannelse rejser Nicolaus (eller Nicolai) til Bergen på Rügen, hvor han dumper lige ned i en livsstilling som slots- og landlæge. Han ankommer til byen og har knapt fået sat sit gods under tag, før han gifter sig og får et rigtigt godt job, hvorfor og hvordan kan dette lade sig gøre? Fordi han er ventet, han er så at sige, forudbestemt til dette og han har været i Bergen under sine studier hvor han har mødt sin fremtidige arbejdsgiver, for at blive vist tilrette af den tidligere indehaver af jobbet og sandsynligvis en af Hoffmanns venner/studiekammerater og sidst men ikke mindst, sin tilkommende.

Når han ikke overtager bryggeriet i Nørregade i København er det ganske rigtigt ikke fordi dette er brændt, dette sker jo først efter han er i gang med sin uddannelse, det er nok heller ikke fordi den gode hr. Schlichtkrull har “kørt sine egne sønner i stilling”, nej Schlichtkrull er ikke dum, og han ved godt, at Niels er den retmæssige arving til dette bryggeri, men bryggeriet kører ikke så godt, at det kan betale sig for Niels at fortsætte sin uddannelse som brygger og springet fra brygger til apoteker, til læge er måske ikke så langt, især ikke, hvis man har gode forbindelser til begge dele.

Har hr. Borries aldrig heddet Børresen, Børgesen, eller sansynligvis Börges eller et af de 236 andre forvanskninger af navnet Borries, men slet og ret Borries efter den tyske familie i Minden von Borries.
Latiniseringen af navnet Börges sker derfor ikke på universitetet i København, men derimod i allerede Minden hos familien von Borries og begge navne tages med til Danmark.

På hjemmesiden www.familievonborries.de finder man følgende interessante bemærkning ”The listing of the hereditary funerals in the Martinikirche in Minden specifies a Börges beside a Börries as an owner of a hereditary funeral” altså finder man disse to navneudgaver både i Minden og i København.
Her siges det helt klart at navnet Borries oprindeligt var Börges og at disse to skrivemåder benyttedes samtidigt og i flæng. Siden er dog nu lukket, hvorfor vides naturligvis ikke, men Horst von Borries dør den 17 august 2017 og den kan være blevet lukket i denne forbindelse, men siden findes stadig på “arkivet for websider”.

Da Nicholai den 7.5.1701 får tilskødet bryggergården på Nørregade af professor Masius er han 22 år gammel og har endne ikke løst borgerskab som brygger, han er i lære som brygger, i skødet omtales han som Nicolaj Börresön, snart Nicolai (med i) Börresön, snart Nicolai Börresen, men også som Börgesen dette nævnes dog ikke i min morfars tekst (se det org. skøde på landsarkivet) men Börges forvanskes til det på dansk mere mundrette Börgesen og den enkle forklaring er en hel del kortere end latiniserings teorien, mere logisk og giver ligeledes forklaringen på Börges(en) navnets sammenhæng med von Borries og også en god forklaring på hvorfor en ganske ung mand på 22 år har råd til at købe gården i Nørregade i København og indrette denne som bryggeri.

Når jeg påtog mig opgaven at digitalisere min morfaders bog, som jeg vel teknisk set ikke er den rigtige til, er det fordi jeg har set, hvordan informationerne om familien Borries er smuldret bort over de sidste 20-30 år, f.x. ved flytninger, udlån etc. Det faldt mig derfor vigtigt, at få bogen over i et, efter vor tid mere brugbart og bevaringsbart medie, nemlig det elektroniske.
Der er gjort et stort arbejde ud af, at bevare bogen i dens oprindelige form, sidestørrelse (23,2 cm x 17,1cm) etc. er bibeholdt, ligeledes er stavefejl, udfaldende ord, åbenlyse fejl (bl.a. på side 55 hvor der står at Philip Borries afstår forpagtningen i 1853 efter kun at have haft denne i ca. 2 år dette stemmer ikke med oplysningerne i bogen og skal snarere være i 1893 som anført i Elisabeth Borries’ noter samme sted), de benyttede specielle tegn som f.x. »« og º der benyttes for gift 1 gang, 2 gang,  udeladte sider (siderne 2, 4, 7, 12, 27 og 36)  og lign. medtaget i deres oprindelige form.

Der er benyttet italiceret skrift for bl.a. navne, gift, ugift, børn etc., men hvor italiceringen er udeladt i den org. bog, er den også udladt her. Der er gjort et stort arbejde for, at hver linie ender på samme ord som i den oprindelige bog og dette mener jeg er lykkedes, dog ikke for afsnit med lille skrift, dvs. størrelse 8 idet dette ikke var muligt, hvis resultatet skulle se rimeligt ud.
I den oprindelige bog er den benyttede skrifttype ikke oplyst, jeg har derfor valgt at benytte typen – Times New Roman – som jeg fandt lå tættest på original skrifttypen. Bogen er indskrevet i Word og konverteret til Adope pdf fil formatet.
De indlagte billeder og silhouetter, er scannet ind og kan derfor virke noget mørkere end de orginalerne i bogen.

Rettelser foretaget i håndskrevet form af Elisabeth Borries (Else Olivia Borries) er alle udeladt. Der er ingen egne rettelser eller tilføjelser, igen for at holde denne bog så tæt på dens oprindelige form som overhovedet muligt.

Oprindelig udgave: Den 14 maj 2002

Tranebæksvej 4, Slagelse, den 13 maj 2020

Michael Borries.