Facet Design

Min mormor,Astrid Borries, havde dette firma i mange år og jeg har altid syntes firmaets logo var så kært, men jeg mangler desværre historien omkring dette firma.
Jeg bilder mig ind at logoet forestiller min mormor der sidder foran væven med hendes små “futter” som, man lige kan ane, under kjolen. Hvem der har lavet tegningen ved jeg dog ikke, jeg husker det helt tilbage fra slut ’50erne.

Elisabeth Borries skriver om Facet Design tiden.

I årene efter fars død kvikkede mor noget op, som det ofte er tilfældet med enker efter meget dominerende mænd. Jeg har kun spredte erindringer om disse år, da jeg for længst var gift, og havde mit eget liv til at optage mig. Erik lå ved militæret, og kun Syss var stadig hjemmeboende. (Læs mere om denne periode i bind 5, hvor Syss fortæller om sit liv). Men rækkefølgen og begivenhederne husker jeg omtrent således:
Noget af det første, der skete, var at mor fik kørekort. Fars grimme grønne bil blev solgt, og mor købte sammen med Erik, hvad vi kaldte for en ”krydsfiner-bil”, en lille lysegrå Morris mini varevogn. Vognen var så lille, at Erik, der lå ved Garderhusarerne, ikke kunne have sin uniformshat på i bilen. Senere købte hun en lyseblå Morris 1000 varevogn den med træskelettet en ret flot bil der selv i dag er lidt af et samlerobjekt.

Dernæst blev et par af kælderrummene fikset op og mor startede en syskole i lokalerne. Faktisk kunne hun efter min mening slet ikke sy, men hun havde taget et sykursus hos mormors nabo, fru Svarre Mortensen, og startede derefter op for sig selv. Jeg husker at vi omkring starten af dette projekt havde en diskussion om hendes syskole. Jeg tilbød at lave nogle smarte tegninger (se disse) og udføre dem i sort silhuet med selve kjolerne delvis 3 dimensionalt i stof. Disse skulle så dekorere væggene for at give det hele et lidt professionelt præg.

Desuden var jeg af den opfattelse, at for at der skulle være noget ved et kursus, så skulle det meget hurtigt udmønte sig i noget sig i noget brugbart. Jeg fremstillede derfor nogle meget let syede prototyper på børnetøj, som eleverne så kunne forsøge sig med. Den første var en lille rynket børnenederdel i farvestrålende bomuldsstof, som i stedet for søm for neden var optrevlet 5-6 cm, og i stedet for linning havde 4-5 løbegange med elastikker. Den kunne enhver idiot banke sammen i løbet af en aften.

Den anden prototype var en lille børneskjorte af den slags, som man dengang kaldt for en Lido-skjorte. Fidusen lå dels i det rent sytekniske, at man først syede skuldersømmene, og derefter syede ærmerne på, som ellers godt kunne drille for urutinerede. Først derefter syede man side- og ærmesøm i en arbejdsgang. Herudover var der den fidus, at lukningen sad på tværs, så man slap for at bakse med en lang række knaphuller ned langs forsiden. Den skulle også kunne bankes sammen på en aften. Det var vist en stor succes.

Ud over rummene i kælderen blev nogle af de tomme værelser på 1. sal taget i brug. De blev udlejet til unge kunsthåndværkere, der brugte vores fordums vaskekælder til fremstilling af stoftryk. Uden for aftenskole sæsonen drønede mor så landet rundt i sin lille blå bil og besøgte forretninger, der forhandlede kunsthåndværk, og forsøgte at afsætte produktionen. Eriks kone, Julie, åbnede selv en lille butik med kunsthåndværk i Hørsholm. Hun og Erik havde startet en produktion af hånddyppede lys og havde ved en messe i Bella centret vundet 1. præmie for nogle flerfarvede lys. (Se mere herom i bind 5, hvor Erik fortæller om sit liv).

De kaldte hele foretagendet for FACET DESIGN, og det kørte vist meget godt i nogle år. Mor tilbragte sommerhalvåret i Hornbæk, hvor hun på Friisvej havde en lille butik med kunsthåndværk i en primitiv bygning helt nede ved stranden.
Hun dog var ked af placeringen for det første fordi der ikke var noget toilet og for det andet fordi der var problemer med teenager pigerne der kom ind fra stranden for at “kigge” men “glemte” at betale for de ting de godt kunne lide, så efter et par år flyttede hun op i den anden ende af Friisvej på hjørnet af strandvejen og Friisvej, lige over for den senere Irma butik og lige ved siden af “Brostræde Is” butikken.

Mens mor styrede butikken i Hornbæk lavede Erik og Julie hånddyppede lys som de havde ret stor succes med.