Kapitel 08. Børnene på Søholm.

Hent kapitlet her

BØRNENE PÅ SØHOLM

5. GENERATION

Ane 12: Carl August Borries 1853-1924

Carl er Philipp Borries´ og Elise Worsaae´s førstefødte. Han bliver 1871 student fra Herlufsholm, og studerer medicin. Han får sin lægeeksamen i maj 1879 og i oktober samme ansættes han som reservelæge ved Kysthospitalet, hvor han bliver 1 år indtil han i september året efter ansættes som kandidat ved Kommunehospitalet. Men allerede kort efter årsskiftet åbner han den 1. februar åbner han sin egen praksis i Køge. 2 år senere bliver Carl gift med Sophie Hassing, og parret får 3 sønner og 1 datter, så Carl hører vi meget mere om i Kapitel 10.

Jenny Margrethe Elisabeth Borries 1855-1922

Jenny bliver aldrig gift. Hun lever hele sit liv i hjemmet. Da hendes mor efter sølvbrylluppet bliver svagelig, og dette tiltager i de 18 år hun endnu levede, kom hele husførelsen på Søholm til at hvile på Jenny. Da faderen blev pensioneret i 1893og familien flyttede fra Søholm til Slagelsegade 9 på Østerbro, fulgte Jenny og den yngre søster Christiane – kaldet Putte – med. Jenny passede og plejede sine gamle forældre til deres død, og boede senere med søsteren Christiane resten af sit liv. ”Hun var dygtig til al slags husgerning og kunstbroderi”, skriver min far. Billedet af de 3 børn på Søholm forestiller Carl, Jenny og Christiane.

Christian Philipp Borries 1856-1927

Philipp er som alle børnene født på Søholm, og uddannes som candagric. Lærer landvæsen og er en tid forvalter på Søholm, indtil han flytter hjemmefra og ansættes som repræsentant for Løwener (landbrugsmaskiner). Han gifter sig 1890 med en svensk tjenestepige og får 1 datter og 1 søn, så Christian hører vi meget mere om i kapitel 10.

Elise Christiane (Putte) Borries 1859-1934

Christiane bliver aldrig gift, og også hun bruger hele livet på husgerning. Var i 6 somre på Frederikslund (opr. Krengerup) hos grev Carl Rantzau, som var gift med hendes moster, Caroline Worsaae. Da mosteren døde 18.5.1891 styrede Christiane huset for onklen, Carl Rantzau i København fra 1890-1894. Christiane flyttede derefter sammen med broderen Theodor ind i en lejlighed på Bredgade 51, indtil hun 1½ år senere flyttede sammen med søsteren og faderen i lejligheden i Slagelsesgade 9, indtil også de døde, Jenny senest i 1922.

Da broderen Carl i Køge dør 2 år senere, flyttede hans enke, Helene, ind hos Christiane og boede der indtil Christianes død i december 1934, få måneder efter min fødsel. Til mine forældres bryllup ses tante Lene – som vi kaldte hende indtil hun, da Syss blev født i 1943, bad om at blive kaldt farmor –på bryllupsbilledet, men ikke Christiane, så Christiane må allerede have været svagelig på dette tidspunkt.

I min barndom boede Farmor i en pensionistbolig på Banebrinken i Håndværkerhaven i Bispebjerg, indtil sin død den 11. april 1951. Så jeg formoder at farmor må være flyttet ind i Håndværkerhaven kort efter Christianes død.

Theodor Gustav Borries 1862-1927

Theodor er det5. barn i familien, der bliver født på Søholm. Som alle familiens drengebørn bliver han ”holdt til bogen” som man kaldte det den gang. Theodor bliver 1881 student i Roskilde, læser medicin og får i maj 1889 sin lægeeksamen. Samme år ansættes han som kandidat ved Dr. Louises Børnehospital, og et par år senere ved Frederiksberg hospital, hvor han bliver indtil maj 1893, hvor han ansættes som Universitetets patolog-anatomiske Institut. Politiets registerblade har ham i 1896 registreret på adressen Bredgade 51, stuen, og han angives at være ”Prosektor”, hvad det så er?

Theodor ansættes fra 1897-1909 som reservelæge ved St. Johannes Stiftelse, hvor det er registreret at han flytter ind 1. november 1897. Theodor foretager flere studierejser (Patolog, Anatomi og Retsmedicin) i 1900 bliver han konstitueret retslæge ved Københavns politi. Theodor bliver i 1910 kommunelæge i København, 2 år senere Værgerådsmedlem, og var skolelæge fra 1911 og indtil 1921. Alt dette er fra Lægeforeningens årbog. Min far nævner ham kun med få ord, og har åbenbart ikke kendt ham ret godt.

I november 2012 modtog jeg på min hjemmeside en besked fra sekretær i Lystfiskerforeningen Per Ekstrøm, som fortæller om Theodor Borries, at han var medlem af foreningen helt fra til hans død i 1927. Han boede på Amagerbrogade 190, siden Amagerbrogade 114 i København. I foreningens medlemsblad 1.8.1927 er der en nekrolog, som Per Ekstrøm venligt tilsender mig en kopi af. Her fortælles, at Theodor Borries var lidenskabelig lystfisker, og at hansbogsamling af lystfiskerlitteraturkøbtes efter hans død af foreningens bibliotek.

Per Ekstrøm skriver: ”Helt frem til hans død har han været medlem af fiskeriforeningen. I de år han var medlem er det registreret, at han har anmeldt 3 præmiefisk: 15 september 1920 – Gedde på 5 kg fanget i sø ved Erholm. 10. august 1923 – Gedde på 5,5 kg fanget i sø ved Erholm. 18. maj 1924 – Gedde på 5,8 kg fanget i Furesøen. Her ses hans nekrolog samt en oversigt over hans omfattende bogsamling”. Theodor var ugift og barnløs.

Gustav Wilhelm Borries 1865-1934

Gustav er det yngste barn i børneflokken på Søholm, og jeg fornemmer at han har haft svært ved at inde sig til rette i livet. Far skriver: ”Lærte landvæsen, tog til Amerika, kom tilbage og blev mejerist på Søholm, tog 1891 igen til Amerika, hvor han siden opholdt sig til sin død bortset fra et besøg her hjemme, hvor hans hustru døde”.Ifølge Udvandrerdatabasen rejser han første gang til Amerika med skibet Hekla, den 23. maj 1887, da han er 22 år gammel. Han opgiver at være ”Mejerist” og rejsemålet er New York. Åbenbart vender han efter nogen tid tilbage og bliver forvalter på Søholm, men 3 år efter hans første tur rejser Gustav igen til Amerika den 18. marts 1891 og denne gang er rejsemålet Illinois.

”Gift – uvist hvornår – med Ingrid Maria Karlsson, født uvist hvornår i Blekinge, Sverige, død 28.9.1902 i København. Børn: 1 datter Esther født i USA omkring 1891, 1 søn Philipp, født i USA omkring 1894”.

Dette betyder at da Gustav i 1891 udvandrer til Illinois, så medbringer han sin svenske hustru, som formentlig er gravid med deres 1. barn. 9 år senere, den 1. maj 1900 er han iflg. Politiets Registerblade tilbage i Danmark. Han opgives at være arbejdsmand og bor i maj på 4. sal i Husumgade 23. Et ½ år senere flytter han ind i naboejendommen nr. 25, også på 4. sal. Der nævnes ingen børn på adressen. Er hustruen allerede syg og børnene derfor anbragt et andet sted?

2 år efter hustruens død i efteråret 1902, udrejser Gustav og hans 2 børn, den 13 årige Esther og den 11 årige Philipp den 15. juni 1904 igen til USA. Bestemmelsesstedet er Kalamazoo i Michigan og i udvandre dokumentet står Gustav registreret som arbejdsmand.

Mærkeligt nok er Gustav i Politiets registerblade igen registreret som boende i Danmark i 1913, hvor han 1/5 bor i Brønshøjgade 10, og 1/11 på 5. sal i Gentoftegade 9.Hans far dør først året efter, så det kan ikke have været årsag til Gustavs besøg i Danmark?

Gustavs søn Philipp, født omkring 1894 var forvalter på en papirfabrik, Deltog som frivillig i 1. verdenskrig i US Navy, hvor han blev forfremmet til Officer af the Naval Petrol. Ugift.

Om søsteren Esther, født omkring 1892 vides intet.

Gustav menes at være død i USA på et tidspunkt efter 1934.