Christian Borries

Handelshuset A. van Deurs & Co

Det var altså dette der mødte Christian Borries, da han første gang trådte gennem døren til Palæet i Strandgade. ”I 1806/07 blev han kaldt til Helsingør for at bestyre handelshuset A. van Deurs & Co.” – det lyder jo lovende, men mon ikke realiteterne var, at handelshuset var i en aldeles katastrofal situation på grund af Napoleonskrigene, en situation der yderliere forværredes dels på grund af ejerens død, og dels på grund af, at englænderne bombede København i oktober 1807 og bortfører hele den danske flåde.

”3 år senere, den 26. september 1809 giftede Christian Borries sig med Claessens datter, Mariane, og fra1810 til 1816 var han prokurist i firmaet”. Det opfatter jeg sådan, at i begyndelsen har enken haft prokura, indtil Christian i forbindelse med giftermålet overtager driften af firmaet. Claessens enke Fredericia Dorothea Claessen fik efter mandens død lov at sidde i uskiftet bo, indtil hun i 1810 oprettede samfrændeskifte med de 10 børn. Boets aktiver bestod da af firmaets ejendom, Strandgade 93, gården Strandgade 95, et hus på hjørnet af Sophiegade, reberbane, ankersmedje og skibsværft samt gården i Nyrup. Dertil møbler, guld, sølv, linned og uldent samt heste, og varelagre. Passiver: i alt 86.166 rdl. Nettoformue 152.737 rdl. Heraf fik fru Claessen halvdelen samt en broderlod på 2/16 af formuen. 9.394 rdl., de 4 sønner hver det sidstnævnte beløb, og de 4 døtre hver en søsterlod på 1/16 eller 4.692 rdl.

Det fremgår af skiftet at enken havde en væsentlig formue i behold, hendes part i boet er på næsten 85.000 rdl, men pengene stod i beboelsesejendomme, bygninger, varelager og inventar, og der var ikke i boets aktiver opført rede penge. Og desuden førte hun firmaet videre, hvad der som nævnt i boopgørelsen ”formedelst handelens standsning ved krigen var aldeles hensigtsløst”. Altså vælger enken at skifte med børnene 1810, og det antydes at hun trods firmaets mange aktiver, hvoraf nogle blot er tabsgivende, har svært ved at skaffe de rede penge, der skal til for at betale afdrag på lån og pantebreve samt skatter og afgifter.

Dertil kommer den almindelige tilbagegang i forretningslivet, formindsket skibsfart, tab ved kaperiet, og ved fallitter af handelshuse, som man stod i forretningsforbindelse med, hvilket forværrede status år for år. 1816 gik firmaet ”Sal. Arent v. Deurs´ Enke” fallit og indehaveren, enkefru Claessens måtte opgive. Det fremgår af boopgørelsen at enkefru Claessen på dette tidspunkt ikke har betalt ydelser på panteobligationerne til staten siden 1812, og der på begge ejendomme tilsammen henstod enrestance på 14.650 rdl. Fallitboet bevarede Stephan Hansens hus i Strandgade 95, men stillede Claessens palæ til tvangsauktion 12. december 1816. Ejendommen var ansat til en værdi af 30.000 rdl, idet den hævdedes at være i god stand. Der mødte ingen liebhavere til auktionen, og en nye auktioner måtte derfor afholdes.

Men nu dukkede andre fordringer op. Ulykkerne væltede ned over den ulykkelige enke. Ved en 5. auktion bød den jødiske forretningsmand Joelsen 9.500 rdl, men da dette ikke var tilstrækkeligt til at dække prioritetsgælden, ansattes endnu en auktion til den 1. maj 1817.Da Joelsen krævede ejendommen solgt eller hans obligation indfriet til terminen 11. juni 1817, indgik han endelig ind på, at ejendommen ovetoges af fallitboet, som fik hammerslag på 10.500 rdl. Fru Claessen fik på denne måde lov at bevare palæet Strandgade 93 resten af sine dage. Hun boede der dog ikke selv, men boede i 1810 på en ejendom på Strandgrundene syd for byen. Det fremgår af www.Helsingørleksikon.dk, at det er svigersønnen Christian Borries´ indgreb, der reddede firmaets aktiver.  Borries har på dette tidspunkt startet sin egen forretning ”Arent v. Deurs & Co.” og denne klarer sig rimelig godt. Christian Borries får nu tilskødet den van Deurs´ske gård, og firmaet overtager de gamle kontorer i stueetagen i Strandgade 95, mens familien flytter ind på 1. salen. Ved auktion den 25. april 1818 solgtes ejendommen til købmand Schierbeck for 12.500 rdl. Rigsbankhæftelsen, samt en del anden gæld, var dog stadig tilbage, hvilket Christian Borries nu hæftede for. 7. maj 1818 dør enken, men da er Christian Borries´hustruMarian Claessen allerede død året før i august 1817, kun 26 år gammel

Efter Napoleonskrigene og tabet af flåden kom dårlige tider. En opgangstid fulgte i 1820´erne og atter var handelsfirmaet van Deurs inde i billedet. Christian Borries´ forretning klarede sig så godt i de kommende år, at der fx i årene 1824 og 1826 af nettooverskuddet kunne udbetales hver af parthaverne ca. 10.000 rdl, de Claessenske arvinger ca. 8.000 rdl, samt afdrages på Claessens enkes fallerede firmas gæld med ca. 2.500 rdl. Ejendommen Strandgade 95 var fortsat beboet af familien Borries. Det var denne van Deurs´ke gård, som en aften i 1848 var genstand for et i sin tid meget omtalte overfald, hvorved husets ruder blev knust ved stenkast af en hujende og råbende skare, som havde ladet sig ophidse ved rygter om unational optræden.  Der er ikke tvivl om at beskyldningerne var uretfærdige. Gamle Borries havde – som han selv udtrykte det – spist dansk brød i 30-40 år, og var under oprøret 1848 fuldstændig dansksindet. Han havde endog givet 500 rigsdaler til en dansk kanonbåd.

Alt hvad der lå til grund for rygtet var, at han i et brev havde underrettet sine tyske forretningsforbindelser om en offentlig kundgørelse fra regeringen om, at embargoen på preussiske skibe ville blive udvidet til også at omfatte mecklenborgske og hannoveranske skibe. I de ophidsede dage stimlede byens borgere hver formiddag til posthuset for at få breve og aviser og for at høre sidste nyt. Her læste en helsingørborger op af Börsenhalle, at huset A. van Deurs & Co. privat havde underrettet et handelshus ved den østersøiske kyst om blokaden. Da bombardementet ophørte var alle ruderne knuste i det store hus, hvor datteren Augustas konfirmation næste dag skulle fejres. Men de, som lagde deres søndagstur om af Strandgade for at tage ødelæggelserne i øjesyn, blev højlig skuffede, for der manglede ikke en rude. Da der overalt var dobbelte vinduer, som i anledning af højtiden var taget af for at rengøres, blev det andet hold straks sat i. Men Christian Borries, som i øvrigt var sengeliggende under bombardementet, klagede og forlangte erstatning af politiet, som ikke havde ydet hans hjem den ringeste beskyttelse. Da politimesteren ”kort efter mødte frem, ikke så lidt spag, fik han nok ikke den bedste medfart af den hidsige gamle mand, som dog var i sin gode ret”.

Christian Borries havde – fortælles det – grandseigneur-passioner, og holdt af smukke rideheste.  En af hans heste vandt præmie ved et væddeløb i Slagelse 1836. Om vinteren arrangerede han kanefarter ad Strandvejen nord og syd for Helsingør, og var snelaget føget i grøften lejede han snekastere, som kastede sne på de bare pletter på vejen.

Hans signet var et fuldrigget skib i høj sø med omskriften ”Such is life”. Han var en tid russisk konsul og havde københavnsk grossererborgerskab. Han kaldtes ”grossereren”, og man sagde om ham, at han var en dygtig forretningsmand, men kontormand, det var han ikke.

Han ejede også Abellund ved Havreholm. Christian Borries gav en gang en frokost på Abellund for Christian d. VIII, som deltog i en jagt i omegnen. Faktisk har også jeg og min familie været inviteret til at besøge Abellund en gang. Jeg husker at vi blev hentet i en charabanc, en lille hestetrukket vogn. Det syntes jeg var vildt spændende. Det var et meget flot hjem, syntes jeg den gang. Der hang et gulvtæppe på væggen i den store hall, det havde jeg aldrig set før.

Christian Borries fik som sin far 13 børn. 1) Det første barn er datteren Charlotte,født 1810. Charlotte bliver senere bliver gift med provst Frederik Steenberg og parret får 5 sønner og 4 døtre.

2) 1811 kommer sønnen Heinrich, som bliver skibsklarerer. 1½ år gammel var han i juni-juli 1813 med forældrene og søsteren Charlotte på besøg i Barth hos farfaderen, gamle Ernst Heinrich Borries, som døde i september samme år. 4 år senere efter at hans mor uventet var død i 1817, kom han igen til Barth, hvor han blev et år og stod under opsyn af fasteren tante Sophie. Hun bragte ham i 1819 atter tilbage til Helsingør, hvor hun bestyrede broderens hus indtil han indgik nyt ægteskab i 1820. Tante Sophie rejste så atter tilbage til Tyskland med drengen, som nu for 3. gang flyttede til Barth, hvor han de næste 4 år gik i en pogeskole (underskole for mindre børn) - ”Die Klappschule”, som han foragteligt kaldte den, fordi børnene der mødte op i skolen i træsko.

Da han kom i puberteten blev han tanterne for besværlig, og blev sendt til farbroderen hofrath Carl Borries i Greifswald, hvor han gik i latinskolen 1825-1827. En kort tid var han dog anbragt i et institut hos en landsbypræst i nærheden af Greifswald, i en pension for unge mennesker ”11 Edelleuteaus Pommern”, hvilket blev afbrudt ved, at præstegården brændte. 1827 blev han sendt til Lübeck, hvor han blev konfirmeret i Marienkirche, og hvor han opholdt sig i 2 år for at gå på handelsskole. 1830 var han i Bruxelles for at lære handelen praktisk og kommer 1832 i huset ”VeuveDelbos& Fils”. 1834 rejser han til England, og efter 1½ års ophold i England vender han endelig tilbage til Helsingør, hvor han som Claessensk arving – eneste søn af Christian Borries 1. ægteskab med Mariane Claessen – optoges i firmaet ”A. Van Deurs & Co.” i 1837, først som participant, og året efter som associé, og endelig ved faderens død i 1857 som eneindehaver af firmaet indtil det ophørte i 1862. Han oprettede da en provianterings-, kommissions-, og ekspeditionsforretning sammen med halvbroderen Otto under firmanavnet ”Borries & Co.”

Heinrich bliver gift med Marie Neergaard. Også i dette ægteskab er der 5 sønner og 4 døtre. De første 7 af de 9 børn er ugifte, det 8. barn, hospitalsforvalter Theodor Borries gifter sig med Gerda Steiness, men ægteskabet er barnløst. Det 9. barn, Hannah bliver gift med Ludolph West, og parret får 2 sønner og 2 døtre. Men da ingen af Heinrichs sønner efterlader sig mandlige arvinger, får han ingen efterkommere med navnet Borries.

3) Det næste barn er Otto, født 1813. Otto når kun at blive 8 år før han dør i 1821.

4) 3 år senere i 1816 kommer lille Mariane, som dør som spæd.

Den 24. august 1817 dør også Christians hustru Mariane, kun 26 år gammel. Og søsteren Charlotte ankommer fra Barth for at holde hus for sin bror og de moderløse børn. I 1820 gifter Christian sig igen, denne gang med Augusta Steenberg, søster til hans senere svigersøn Frederik Steenberg. I dette 2. ægteskab kommer der 5 sønner og 4 døtre, heraf 2 tvillingpar.

5) Det 5. barn er August, født 1821. Gik i skole i Bremen til sit 18. år, blev derefter handelsuddannet i Bordeux. Broderen Hermannus enke Caroline fortæller: ”Han var et meget smukt og elskværdigt menneske, den smukkeste mand jeg nogensinde har set. Var velbegavet og flink. Hans bryst var svagt”. 1846 omtales hans helbred som meget svagt. Han dør 1853 kun 32 år gammel.

6) Det 6 barn Otto er født 1823 er opkaldt efter broderen, som er død et par år før. Han gik på Sorø Akademi, bliver skibsklarerer og senere nogle år hos broderen Christian i New Castle. Blev 1862 nominel indehaver af ”Borries & Co.”, oprettet i hans navn af halvbroderen Heinrich, hos hvem han levede indtil sin død i Strandgade 8, i Helsingør. Var passioneret jæger.

7) 1824 får parret sønnen Christian, der bliver købmand og vicekonsul i New Castle. Christian gifter sig med Hannah Wilson, og parret får 1 søn og 7 døtre. Sønnen, som også hedder Christian, bliver maskinmester i England, gifter sig og får en søn, som var med i 1. verdenskrig, som der intet vides om.

8) 1827 fødes Cecilie, som 1848 bliver gift med riddergodsbesidder Friederich Homeyer til Ranzin i Neu-Vorpommeren. Parret får 2 børn, 1 søn og 1 datter, Men Cecilie dør 1847 som kun 26 år gammel, og også børnene dør som små.

9) Tvillingesøsteren Christiane bliver 2 år senere gift med ovennævntes fætter, Friederich Homeyer, som er riddergodsbesidder i Murchin. Parret får 3 sønner og 4 døtre. Christiane dør 1912 på Murchin, næsten 85 år gammel.

10) 1829 kommer sønnen Hermannus til verden. Hermannus gik på Sorø arkademi, var derefter en tid i Rønne hos morbroderen provst Steenberg, der var gift med hans halvsøster Charlotte. Blev konfirmeret der og kom så på handelsskole i Bremen et års tid og derfra til broderen Christian Borries i New Castle. Oprettede firmaet ”Herm. Borries & Co.” i København. Hermannus blev 1852 gift med Caroline Hastrup, med hvem han får 2 sønner, der begge dør ugifte, samt 4 døtre.

11 og 12) Det 11. barn er datteren født 1832. Augusta er en tvilling, men tvillingbroderen dør straks efter fødslen. Augusta er psykisk syg, bliver aldrig gift, men bor snart her, snart der, hos familien. Hun bor en tid hos broderen Christian i New Castle, senere i en årrække på Murchin. I 1862 kom hun hjem til moderen i Helsingør, og da denne døde, flere år hos broderen Hermannus´ enke, Caroline. Da tilstanden efterhånden forværredes overførtes hun til St. Hans sindssyge-hospital i Roskilde, hvor hun døde 1901.

13) Det 13. barn fødes 1. september 1833 i Helsingør. Elise bliver aldrig gift, men bor i Helsingør indtil sin død i 1852, kun 19 år gammel.

5 år senere i 1857 senere døde faderen Christian Borries i Helsingør. Sundtolden ophæves samme år. Nu var skibene ikke længere tvunget til at lægge ind ved Helsingør og mange havde baseret deres levevej på dette grundlag. De gode tider var forbi, og nu kunne det gamle firma heller ikke mere. Efter faderens død overtog den ældste søn Heinrich det skrantende firma, som nu hovedsagelig var baseret på skibsklarering. Andre firmaer havde også beskæftiget sig med skibsproviantering. Det viste sig at de klarede sig generelt bedre. Van Deurs forsøgte sig til sidst også med proviantering-, kommissions- og speditionsforretning, men det var for sent. Firmaet gik fallit i 1862 efter at have spillet en fremtrædende rolle i mere end 200 år, heraf næsten 100 år med domicil i Strandgade 95.

Resume: Hvis man skal få et realistisk overblik over Ernst Heinrich Borries families skæbne, og forstå hvad der medførte, at de to yngste sønner endte i Danmark, så skal man nok stille begivenhederne kronologisk op. Det er naturligvis gætværk, men jeg prøver:

1792-1800 Christian flytter til broderen Gustav i Podolien    10 år.
1798-1800 Philipp bliver ansat i vinhandel i Bordeux, Frankrig      19 år.
1801-1806 Christian bliver ansat i handelsfirma i Danzig     19 år.
1802-1807 Carl bliver auditør i den preussiske hær              30 år.
1806           Stralsund og Rügen bliver besat af franske tropper.
Februar 1807       Carl flygter da Napoleons hær ærmer sig Warzawa       35 år.
Napoleon forbereder belejring af Danzig. Christian flygter fra Danzig til Helsingør.
April 1807 falder Danzig. Stralsund og Rügen besættes, og Østersøkysten afspærres.
Oktober 1807       Københavns bombardement. Danmark allieret med Napoleon.
1808 Freden i Tilsit.      Carl vender dødssyg og ruineret hjem til Greifswald.
1808           Carl ansættes i hofadministrationen i Greifswald          36 år.
18.12.1808 Moderen Charlotta Masius dør i Barth                  68 år.
1809           Philipp forlader Frankrig og ansættes i Altona     30 år.
1810           Philipp forlader Altona for at rejse til København         31 år.
1811           Philipp gifter sig med Chr. Lütkens datter           32 år.
30.3.1813             Ludwig dør i Podolien, Ukraine                            42 år.
23.4.1813             Gustav dør i Podolien, Ukraine                             47 år.
30.11.1813 Faderen Ernst Heinrich Borries dør i Barth           73 år.

Måske er det, der for begge brødre i begyndelsen var en midlertidig løsning på grund af Napoleonskrigen, endt med at blive et permanent ophold, dels på grund af giftermål i Danmark, dels fordi der måske ikke mere var så meget at vende hjem til.

BØRNENE I HELSINGØR 

Børn af skibsklarerer Heinrich Philipp Borries

Mariane Augusta Borries 1854-1926

Levede i hjemmet i Helsingør indtil 1901, hvor hun flyttede til Kastelsvej 21 i København, hvor søsteren Hannah West boede hos hende med sine 5 børn, indtil disse blev voksne. Broderen Hermannus: ”Hun var den kærligste, mest opofrende søster, sjælen i hjemmet”. Ugift.

August Borries 1856-1913

Sømand, sejlede på de nordamerikanske søer og boede fast i Chicago 1875-1879. Var derefter dekorationsmaler i San Francisco. Ugift.

Heinrich Philipp Neergaard Borries 1858-1927

Skibskaptajn i Det Forenede Dampskibsselskab. Forliste lillejuleaften 1894 som styrmand med S/S Aleksander III, som kæntrede i Nordsøen, hvorved 18 mand omkom, medens Heinrich Borries og 6 andre reddedes efter frygtelige lidelser. Efter sin afsked boede han sammen med søsteren Mariane på Kastelsvej 21 i København. Blev fundet druknet ved indløbet til lystbådehavnen på Langelinie. Ugift.

Otto Hermannus Borries 1860-1896

Entomolog. Student 1884 (Westenske Institut), lærer ved Lycæum. Var ansat ved Zoologisk museum I København og foretog for finansministeriet undersøgelser angående insektangreb på hedeplantagerne og statsskovene. Universitetets guldmedalje 1890. Fik samme år prisbelønning af Videnskabernes Selskab for en afhandling om gravhvepse. Var medudgiver af ”Den danske Bitidende”. Har efterladten del optegnelser om familien Borries. Blev fundet druknet i Isarfloden ved München, og begravedes på ThalkirchenFriedhof. Ugift.

Henry Nicolaus Borries 1862-1865.
Døde ligesom de to følgende børn af skarlagensfeber.

Mary Henriette Borries 1863-1865.
Nicoline Marie Henrika Borries 1865-1871.
Carl Theodor Heinrich Borries 1867- ?

Gik på Herlufsholm, blev student fra Borgerdydsskolen, cand.phil. 1887. Uddannet på sagførerkontor, cand.phil. 1887. Fra 1901 ansat ved Københavns Hospitals-væsen: St. Hans Hospital, Bispebjerg Hospital etc., sidst som hospitalsforvalter ved Rudolph Bergs Hospital. Gift 1910 på Oringe Sindssygehospital med oldfrue Gerda Elisabeth Steiness. 1878-1942. Ingen børn.

Hannah Petrea Neergaard Borries 1870-1942

Gift 1895 i Humlebæk med forstingeniør, overførster ved forskellige tyske godser i Schlesien, Seitenberg og Posen, Ludolph A.F.C. West. 1863-1930. 2 sønner og 4 døtre.

Børn af købmand, vicekonsul Christian Borries, Newcastle

Mary Augusta Borries                    * 1859 i Gateshead.
Cecilia Jane Borries                       * 1850 iGateshead.
Gift med Charles H. Potts I Halifax, Canada

Christiane Mary Borries                * 1851 – 1865i Gateshead (tvilling).
Anna Cecilia Borries                      * 1851-1865iGateshead (Tvilling).
Wilhelmine H. Homeyer Borries  * 1852iGateshead.
Levede på Murchin I Forpommern hos sin faster Christiane

Meggy Sahra Ragne Borries         * 1854iGateshead.
Septima Borries                             * 1859 iGateshead.
Christian Borries.                          * 1859 i Gateshead, død 1918,
Maskinmester. Død under 1. verdenskrig, da skibet blev torpederet af tysk undervandsbåd.
Gift med ukendt. Havde en søn, som der intet vides om.

Børn af grosserer Hermannus Borries, København

Frederik (Fritz) Ludwig Christian Borries 1853-1879

Cand. jur. Fuldmægtig ved Nordre Birks kontor I København. Han var forlovet med sin fætters datter Olga Hastrup. Ugift.

Elise Cecilie Borries 1854-1885

Gift i Rønne 1876 med fætteren Schack August Steenberg (1840-1900). Død i København af tuberkulose. Børn: 2 sønner, 1 datter.

Anna Augusta Borries 1856-1865

Christiane (Kette) Johanne Borries 1859-1929

Gift i København 1880 med Christian Olrik (1852-1930), distrikts- og sygehuslæge i Frederiksværk, senere amtslæge i Vejle, Ridder af Dannebrog. Børn: 2 sønner, 1 datter.

Herman Hastrup Borries 1863-1932.

Huslærer på Gavnø hos baron Reedtz-Thott 1883-1885, lærer ved Borgerdydsskolen, fuldmægtig i finansministeriet. Ugift

Cecilie (Cisla) Elisabeth Borries 1867-1930.

Ugift.

På billede 73 ses 4 af de 13 børn i Helsingør.

På billede 74 ses min farfar Carl fra Køge, Frederik (Fritz) og dennes svoger Christian Olrik, gift med Fritz´søster Christiana (Kette).

STRANDGADE 95 HELSINGØR

Den van Deurske gård hvor Christian Borries boede indtil sin død i 1857.