Elisabeth Borries har i mange år lagt et stort arbejde i, som sin fader, at forske i slægten og hendes mange skrifter kan hentes her.

Hun har naturligvis også en meget fin hjemmeside der spænder sig over alle (næsten) familiens forgreninger, du kan finde siden her.

Elisabeth Borries har blandt sine mange skriverier også videreført sin faders bog om familien den kan hentes her: Borries-Bogen illustreret
Vær dog opmærksom at bogen er rigt illustreret og er derfor ret stor (12,7MB)

HISTORIER OM SLÆGTEN BORRIES

Indledning

Hvis man – som min far gør det i sin bog DEN DANSKE FAMILIE BORRIES FRA 1706 TIL 1943 – regner dr.med. NICOLAUS BORRIES for familiens stamfader, fordi han som den første i slægten latiniserer sit døbenavn Niels Børgesen og bruger navnet Borries som sit slægtsnavn, er der indtil i dag født 78 børn, heraf 40 sønner.

8. generation

Stamfaderen NICOLAUS BORRIES´ eneste søn, ERNST HEINRICH BORRIES, havde 7 sønner. Heraf døde 1 som barn, 3 var ugifte, 1 gift men barnløs. Kun 2 af sønnerne efterlod sig børn, og det var netop disse 2 sønner, som fra Rügen i Tyskland flyttede til Danmark, så vores families mandslinje allerede med dette slægtsled uddøde i Tyskland.

7. generation

De 2 sønner, som førte navnet til Danmark var grosserer PHILIPP BORRIES, som tog bolig i København, og grosserer CHRISTIAN BORRIES, som slog sig ned i Helsingør.

HELSINGØR-BORRIES havde ligesom sin far 7 sønner, hvoraf 2 døde som børn, 2 var ugifte, og 3 var gifte og efterlod sig børn: 1) HEINRICH BORRIES, som havde 5 sønner, hvoraf 1 døde som barn, 3 var ugifte og 1 var gift men barnløs. CHRISTIAN BORRIES, Newcastle, som fik sønnen CHRISTIAN, hvis søn der intet vides om. HERMANNUS BORRIES, som havde 2 sønner, der begge døde barnløse. Dermed uddøde Helsingørgrenens mandslinje.

KØBENHAVN-BORRIES havde 5 sønner, hvoraf 1 døde som spæd, 2 var ugifte, 1 gift men barnløs, og kun 1, forpagter på Søholm PHILIPP BORRIES, fik børn.

6. generation

Denne består alene af PHILIPP BORRIES, Søholm, som fik 6 børn, heraf 4 sønner. 1 søn, læge THEODOR BORRIES var ugift, mens de 3 andre, læge CARL BORRIES, bogholder PHILIPP BORRIES, og landmanden GUSTAV BORRIES, alle efterlod sig sønner.

5. generation

Denne består af 1) bogholder PHILIPP BORRIES, som fik 1 datter og 1 søn,sognepræst PHILIPP BORRIES. 2) Landmand GUSTAV BORRIES, som fik 1 datter og 1 søn PHILIPP, som døde ugift i USA. 3) Læge CARL BORRIES, som fik 4 børn, heraf 3 sønnerne, fotograf PHILIPP BORRIES, der døde ugift 28 år gammel, CARL BORRIES, der døde som spæd, og læge THEODOR BORRIES, som fik 2 døtre og 1 søn, ERIK BORRIES. Indtil Eriks fødsel i 1937 var min far og præsten i Hammer således de sidste mandlige efterkommeren efter bryggeren i Nørregade.

4. generation

Denne består af 1) Præsten i Hammer PHILIPP BORRIES, som fik 3 døtre, THORA, SOLVEIG og RUTH BORRIES. 2) Læge THEODOR BORRIES, min far, som fik 2 døtre, ELISABETH og INGRID BORRIES, samt 1 søn, ERIK NIELS BORRIES.

3. generation

Denne består alene af min bror, forfatter og foredragsholder ERIK BORRIES, somer barnløs, og med han uddør slægtens direkte mandslinje. At der alligevel stadig lever bærere af slægtsnavnet BORRIES skyldes 3 forhold.

• At min søster INGRID (Sys) er ugift, hvorfor hendes eneste søn bærer navnet NIKOLAJ BORRIES
• At min yngste søn efter skilsmissen flyttede ind hos mig og tog navneforandring, så han i dag hedder MICHAEL BORRIES.
• At præstedatteren THORA BORRIES, gift Hauder, fik 2 døtre, Anne og Bente, samt en søn Michael, der fik 3 børn, hvoraf sønnen hedder ARTHUR BORRIES HAUDER.

2. generation

Slægtsnavnet BORRIES videreføres af de kvindelige efterkommeres børn. 2. generation af slægten BORRIES består derfor af 1) min søster Ingrids søn NIKOLAJ BORRIES, som har en datter Isabella og 2) min søn MICHAEL BORRIES, som har en søn OSCAR.

 1. generation

Denne generation består alene af MICHAEL BORRIES’s søn, OSCAR BORRIES, som har en datter, Lilje.

Den tyske familie Borries

Der findes i Danmark en del mennesker af samme navn som os, og stavet på samme vis. De stammer oprindeligt fra Minden, og kaldte sig von Borries. De af deres efterkommere, som udvandrede til Danmark, har droppet ”von” og kalder sig blot Borries. Jeg har på et tidspunkt talt med Christina Borries, som har forklaret om sine familieforhold. Denne familie er altså ikke beslægtet med vores danske familie Borries.

Min far indleder sin bog med at fortælle, at efter en gammel tradition skulle den danske familie Borries være beslægtet med den tyske adelsfamilie von Borries, som kan føres tilbage til den tyske by Minden i det 13. århundrede. Et sted står noget om at Søholm-Borries på et tidspunkt besøgte denne familie, og præsten i Hammer har skrevet en bog om slægtens våbenskjold. Sjovt nok blev et barnebarn af Helsingørlinjen, Cecilie Elisabeth von Homeyer, indgiftet i denne tyske adelsslægt (se side 61). Wikipedia fortæller, at Borries er navnet på en westfalsk nedersaksisk adelsslægt fra patricierbyen Minden, som besad høje stillinger og erhvervede store landområder, dels ved dygtighed, dels ved at gifte sig ind i andre adelsslægter. De har en fint våbenskjold med hundehoveder omgivet af en masse pynt indhugget i en stor sten – Borries-stenen – foruden at en gade i byen er opkaldt efter denne fornemme adelsslægt.